Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag om Sang til Selv-hjælp v. Githa Ben-David

Hvordan kan vi tage ansvaret for vores liv, når vi udfordres, bliver kronisk syge eller på anden måde kommer ud af balance?

Hengivelse – taknemmelighed – selvomsorg og næstekærlighed er forbundet med evnen til at lytte ind i klangens og dermed organismens dybeste lag. Herved kan man give sine celler omsorg og få vækket både hormoner og livskraft, så skuden genfinder den rette kurs.

Stemmens klang kan, når den bliver naturligt over- og undertone-rig føre til oplevelsen af sand væren.
Livskraft er elektricitet. Ved brug af “Hung”-lyden kan meridianer og et hvilket som helst punkt på kroppen kontaktes og tilføres ekstra energi. Det svarer til at forstærke strømmen i en flod, så alle urenheder løsriver sig og vandet tilføres livskraft gennem bevægelsen.

Med hengivelse til Tonen fra himlen findes en resonans, som giver kroppen et lydbad. I får en kort smagsprøve herpå.

Aftenen byder på sang og eksempler, men vil først og fremmest være et foredrag om ovennævnte. Herudover hører du om nogle af de nyeste lyd-erfaringer fra bl.a et filmprojekt i samarbejde med Tsipi Raz (Israelsk film instruktør) og om den nyeste forskning om lydens indvirkning på kroppen og de positive resultater, der er opnået.

Foredraget opfølges med workshop lørdag: Sensommer -Sang til Selvhjælp.

Sted: Rødegaard, Karlshøjvej 5, Vistoft, 8420 Knebel, Fredag kl. 19.00 – 21.00

Det er muligt at booke overnatning på Rødegaard.

Priser på overnatning:
Enkeltværelse kr. 300,-
Dobbeltværelse pr. person kr. 200,-

Overnatning bookes direkte hos Rødegaard på kontakt@jordenssang.dk

For booking af billet: Arrangement med Githa Ben-David