
Kvinde kend dig selv
september 10 @ 18:00 - 21:30 UTC-1
Foredrag med Maria Langbak – Kvinde, kend dig selv
I dette foredrag folder Maria de tanker og indsigter ud, som bogen “Kvinde kend dig selv” bygger på.
Målet er at igangsætte en ny fortælling om kroppen og kønshormonerne.
En fortælling om, at hormonerne hele livet arbejder for os – og med os. At de fungerer som kroppens egen termostat, der tidligt hvisker, når livet ikke leves i overensstemmelse med vores biologi – eller med den, vi dybest set er.
For sandheden er, at kvinder på én og samme tid er underlagt hormonernes svingninger – og samtidig former hormonerne sig efter det miljø, de lever i. Et miljø, der skabes af fysiske, psykiske, emotionelle og sociale påvirkninger. Af livet – og ikke mindst af det perspektiv, det mødes med.
Dette foredrag er en invitation til at forstå din krop på en ny måde.
Til at genopdage forbindelsen mellem krop, sind og liv.
Og til at udvikle et mere kærligt og nuanceret blik på dine hormoner og de signaler, de sender.
Vi kommer blandt andet omkring menstruationscyklussen og den store overgang – menopausen – og hvordan hormonernes skift gennem livet kan forstås som en meningsfuld del af kvindens natur.
Foredraget bevæger sig særligt omkring tre essentielle temaer:
- Ær din cykliske natur
- Nær dine basale behov
- Vær den, du er
Med både faglig indsigt og et helhedsorienteret perspektiv åbner Maria Langbak for en ny måde at se kvindekroppen på – ikke som et problem, der skal fixes, men som et system med dyb intelligens.
Om Maria Langbak
Maria Langbak er speciallæge i almen medicin, akupunktør og heilpraktiker. Hun arbejder med en helhedsorienteret tilgang til sundhed og har en særlig opmærksomhed på de bagvedliggende sammenhænge og årsager til sygdom og ubalance.
Til daglig driver hun en privat lægeklinik i hjertet af Aarhus under navnet Naturlaegen.com.
Gennem sit virke – og med sin bog og dette foredrag – bidrager hun til at bygge bro mellem det konventionelle sundhedssystem og mere komplementære tilgange. Altid med respekt for begge perspektiver og for det enkelte menneskes livssituation.
Dette foredrag er for kvinder, der ønsker en dybere forståelse af deres krop og et mere venligt og samarbejdende forhold til de hormoner, der følger os gennem hele livet.
Du kan følge hende på instagram under navnet naturlaegen.
Dato
Torsdag, den 10. september kl. 19.00 – 21.30
Sted
Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg
Pris
Foredrag for medlemmer kr. 225,-
Foredrag for ikke medlemmer kr. 295,-
Fællesspisning kr. 100,- (Tilmelding til spisning senest 8/9)
Program for aftenen
kl. 18.00 – 19.00 Fællesspisning
kl. 19.00 – 20.30 Foredrag og spørgsmål med Maria Langbak
kl. 20.30 – 21.30 Kaffe/te og hyggesnak
KLIK HER FOR BOOKING AF DIN BILLET: MARIA LANGBAK