Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Har du fysisk eller psykisk smerte?

– Så vid der er håb – Kroppen har selvhelbredende kræfter.

Kom og hør hvordan din kloge krop ofte kan vise vejen ud af smerte og ind til dit hjerte.

Fysisk og psykisk smerte opstår tit, når din krop er kommet ud af balance. Men både fysisk og psykisk smerte kan ofte ophøre, når din krop får lov til at vise vejen til bedre indre balance og dit hjerte. Din krop har nemlig selvhelbredende kræfter, og hver eneste celle har en visdom i sig, om noget der er mere sundt, end det der skaber dine problemer og smerter.

Har du lyst til at vide mere, så kom og hør foredraget, hvor du vil høre om, hvor klog din krop er, når den får lov til at vise vejen. Hvordan kroppen har evnen til at styrke cirkulationen/ flowet i din krop, så netop smerter og andre spændinger kan blive mindre eller helt ophøre. Så du kan opnå mere ro, tryghed, energi og fred i din krop. Det betyder også, at du nemmere kan komme i kontakt med, hvad dit hjerte længes efter. Derved kan du også få forståelse for, hvad der kan være årsag til dine symptomer, samt hvad der kan være vigtigt at ændre i din dagligdag. Herved kan glæde også ofte opstå indefra.

En bedre cirkulation og flow i din krop styrker også den vigtige hjerne-hjerteforbindelse, der tit gør, at det kan blive lettere at få vejledning også fra din intuition, ligesom den amerikanske forsker Greg Braden udtrykker. Når intuitionen får plads skal du ikke selv regne alting ud med dit hoved, men det kan blive dig givet, som indsigter og klarhed, når din krop har fået mere balance. Herved kan du også via intuitionen ofte få givet indsigter og “hints” om, hvad der kan hjælpe dig til at komme fri af dine fysiske eller psykiske symptomer. Kom og hør hvordan kroppen kan hjælpe dig hertil fordi den har selvhelbredende kræfter.

Foredraget vil blive krydret med flere klienthistorier omkring, hvordan klienter er kommet fri af bl.a. stress-symptomer som skulder-, nakke og kæbesmerter, depression, fastlåst åndedræt, hofteproblemer, angst og ikke mindst hjernerystelses-senfølger samt dårligt selvværd m.m.

Du vil også få mulighed for at spørge ind, hvis du har egne problematikker.

Lidt om Lisa

Jeg hedder Lisa Pedersen og har igennem de sidste 25 år arbejdet med krop/psyke sammenhænge.

Jeg er speciel optaget af og brænder for at vise, at der kan være håb ved smerter eller andre symptomer, når kroppen får lov til at vise vejen. Håb fordi kroppen har selvhelbredende kræfter og som kan gøre at smerter og symptomer kan mindskes eller helt ophøre uden medicin og kirurgi. Det har jeg tilbagevendende erfaring med, fra de behandlinger jeg laver i mit firma “Klinik Kropsflow – der er håb.

Jeg er uddannet og eksamineret Kranio-sakral Terapeut (med biodynamisk indgangsvinkel), samt Chok/Traumeterapeut. Har endvidere 3 år af sygeplejeuddannelsen. Ophørte dog med den, da jeg bl.a. savnede et helhedssyn på mennesket.

Jeg behandler både i Mejlgade Aarhus C samt i Nygade i Silkeborg. Du kan læse mere på på min hjemmeside: www.kropsflow.dk

Dato: Mandag, den 27. januar 2025 kl. 19.00 – 21.30

Program:

18 – 19.00 Fællesspisning – vegetarisk økologisk måltid

19 – 21.30 Foredrag ved Lisa Pedersen

Sted: Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg

Pris for medlemmer kr. 150,- og ikke medlemmer kr. 200,-.

Kl. 18 – 19 fællesspisning kr. 100,- (Tilmelding til spisning senest 25/1).

Book din billet til Kroppens selvhelbredende kræfter