
Tema Torsdag – Børn med diagnoser og systemisk familieopstilling
Aftenen er et samarbejde mellem Holistisk Akademi og Facilitator i Systemisk Familieopstilling Esben Jørgensen.
Mangler du nye tilgange til og forståelse for dit barn med en af følgende udfordringer: ADHD, OCD, skolefobi, angst mv.
Har du tænkt, at der kan være andet og mere omkring dit barns situation end det, du hidtil har fundet ud af? Så er der her en mulighed for at forstå dit barns tilstand på en helt ny måde. En måde, hvor der ikke tages udgangspunkt i tilstanden, men i årsagerne til at den opstår.
I den systemiske tilgang til verden er der fokus på forhold i dig og dit barns omgivelser og i jeres familiehistorie, som kan være en medvirkende årsag til de problemer, du og dit barn står midt i. Du kan få forståelse for, at faktorer som du ikke tillægger nogen betydning eller måske ikke kender til, har indflydelse på dit barns sundhedstilstand.
Temaaftenen henvender sig både til forældre og fagprofessionelle, som arbejder med børn indenfor de her nævnte grupper.
Aftenen indeholder teori om systemisk forståelse samt øvelser, så du får teorien ind under huden og kan mærke det på egen krop.
Der kommer to temaaftener mere i løbet af efteråret: den 25. oktober og 22. november 2018, med et nyt tema hver gang.
Læg en kommentar